Edward Burne-Jones

Edward Burne-Jones
Edward Burne-Jones, malet af sønnen Philip Burne-Jones i 1898.
Personlig information
Født	28. august 1833(1833-08-28) Birmingham
Død	17. juni 1898 (64 år) London
Nationalitet	Engelsk
Far	Edward Richard Jones
Mor	Elizabeth Coley
Søskende	Edith Jones
Ægtefælle	Georgiana Burne-Jones (fra 1860)
Børn	Philip, Sir, 2nd Bart. Burne-Jones, Margaret Mackail, Christopher Burne-Jones
Uddannelse og virke
Felt	Maler
Uddannelses­sted	King Edward's School, Heatherley School of Fine Art, Exeter College
Medlem af	Royal Academy
Beskæftigelse	Kunstmaler, bygningstegner, tegner, billedkunstner, designer, illustrator
Fagområde	Malerkunst
Arbejdssted	Birmingham, London
Kendte værker	Legenden om æblerosen, Merlins fristelse, Håbet
Genre	Portræt, genremaleri, religiøst maleri, mytologisk maleri, historiemaleri
Bevægelse	Symbolisme, Det Prærafaelitiske Broderskab
Påvirket af	Dante Gabriel Rossetti, Love Among the Ruins[1]
Inspireret af	Prærafaelitterne, Æstetikerne, Arts and Craft Movement
Inspirerede	Symbolisterne
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Sir Edward Coley Burne-Jones (født 28. august 1833, død 17. juni 1898) var en britisk maler og designer, tæt knyttet til prærafaelitterne. Han arbejdede tæt sammen med William Morris på en lang række udsmykningsprojekter og var medstifter af firmaet Morris, Marshall, Faulkner & Company. Burne-Jones var vigtig for genoplivelsen af glasmaleriet i England. Hans glasmalerier omfatter blandt andet vinduerne i St. Philip's Cathedral, Birmingham, St Martin's Church i Brampton, Cumbria, (designet af Philip Webb), All Saints, Jesus Lane, Cambridge og Christ Church, Oxford.

Burne-Jones' tidlige malerier er tydeligt præget af inspirationen fra Dante Gabriel Rossetti, men fra 1860'erne finder Burne-Jones sin egen stil. I 1877 bliver han overtalt til at udstille otte oliemalerier i Grosvenor Gallery, som konkurrerede med Royal Academy. Et af dem var Merlins fortryllelse. Hans timing var gunstig, og han blev udråbt som budbringer og stjerne i den nye æstetiske bevægelse.

Ud over malerier og glasmaleri arbejde Burne-Jones også på andre felter, herunder design af keramiske fliser, smykkekunst, tapeter, mosaikker og ikke mindst illustrationer til bøger, hvor de bedst kendte er træsnittene til Kelmscott Press' udgave af Chaucer i 1896.

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.